Sådan opretter du en MailChimp kampagne

Med Mailchimp kan du oprette og administrere fire forskellige kampagnetyper, alt afhængigt af hvad dit formål med dine nyhedsbreve er.
Nu når du har lavet dine lister, kan du lave en kampagne der målrettes dine emner fra listen.
Se her hvordan du opretter en liste i MailChimp.
Oprettelse af MailChimp kampagne – trin for trin
- Start med at oprette en ordinær kampagne under fanen ’Create campaign’.
- Vælg ’Regular’ og herefter vil du kunne se feltet ’To’ hvori du vælger dine ønskede modtagere.
- Vælg den korrekte liste og navngiv din kampagne, så du let kan vende tilbage til rapporteringen efter endt kampagne og vide, hvilken kampagne der er tale om.
- I feltet ’From’ skriver du afsenderens navn, altså dit eget eller din virksomheds navn. Hernæst vælger du i ’E-mail address’ den e-mail, som modtagerens eventuelle retursvar bliver fremsendt til. Det kan være en kundeservice adresse.
- I feltet ’Subject’ udfylder du den overskrift, din modtager ser. Sørg for at den fanger dine læsers interesse.
- Tryk ’Content’ som det sidste. Nu er det nemlig tid til, at du skal vælge din e-mails skabelon.
- Når du har valgt en passende skabelon og indhentet de nødvendige elementer som tekst, billeder eller andre elementer, bør du læse korrektur på dit nyhedsbrev og være sikker på, at alle dine informationer i MailChimp er indsat korrekt, så dit nyhedsbrev når frem til de rigtige mennesker.
- Det er en god idé, at se hvordan dit nyhedsbrev ser ud i de forskellige browsere eller på mobiltelefon. Du kan også se om dine flette-felter (Merge-tags), trækker de korrekte informationer fra din liste, hvilket er vigtigt, at tjekke så du ikke sender en e-mail ud til dine læsere, hvor der f.eks. står: Kære *|FNAME|*, hvor der skulle have stået: Kære Lars. I næste afsnit har jeg uddybet hvordan du kan se alt dette.
- Herefter klikker du på ’Send’. Efter du har trykket på ’Send’ kommer der en pop up frem, hvor du skal trykke på ’Send Now’ og herefter er din e-mail sendt ud!
Sådan ser du, hvordan din MailChimp kampagne ser ud inden du sender det ud
Du kan, inden afsendelse, gennemgå dit nyhedsbrev i fanen ’Preview and Test’, som bliver tilgængelig, når du har gennemført alle overstående trin. Du kan altså opleve hvorledes dine modtagere læser dit nyhedsbrev og om formateringen er korrekt, inden Mailchimp sender dit nyhedsbrev ud i det virtuelle rum.
Du kan vælge følgende previews:
- Desktop
- Mobile
- Inbox (Mulighed for at se, hvordan din e-mail ser ud i de forskellige e-email klienter. Hvis du har tokens.)
Desktop:
Mobile:
Inbox:
Hvad så hvis du ikke har flere tokens, eller ikke vil betale for flere? Så er der heldigvis et gratis alternativ, Inbox Inspector, som fungere helt fint til dets formål.
[ratings]
Hej Rasmus
Jeg læser gerne med his dig, da det er tydeligt og klar info. Det kan jeg godt lide.
Hej Vicki
Tak! Det er jeg glad for, at høre.
Mvh
Rasmus
Hej Rasmus, mange tak – jeg forstod ikke, hvor jeg kan læse svaret på det du har skrevet her under.
Oprettelse af MailChimp kampagne – trin for trin 8. (vigtigt, at tjekke så du ikke sender en e-mail ud til dine læsere, hvor der f.eks. står: Kære *|FNAME|*, hvor der skulle have stået: Kære Lars. I næste afsnit har jeg uddybet hvordan du kan se alt dette.) ? på forhånd tak for hjælpen
Hej Tina
Tak for din besked.
Det kan jeg da godt se, at jeg ikke lige har formuleret særlig godt, det retter jeg hurtigst muligt!
Men efter du har trykket på Preview & Test skal du klikke på Enable live merge tag info oppe i højre hjørne. Herefter kan du se om du har fået implementeret dine merge-tags korrekt :).
Mvh
Rasmus
Hej Rasmus – tak for dine fine manualer. Hvis jeg skal sende dels en velkomstmail til nye abonnenter og efterfølgende 5 tips (5 nyhedsbreve) skal jeg så oprette en velkomstmail og en særskilt campaign med de 5 nyhedsbreve?
Mvh Mikala
Hej Rasmus
er det stadig muligt med den fri udgave af Mailchimp at sende en række automatiserede mails? Det ser ud til, at man skal have Standard udgaven?
Hej Mikala
Tak for dine kommentarer.
Ja, MailChimp har desværre fornyligt ændret i deres priser og planer, så hvis du ønsker at udsende 5 automatiserede emails i et mailflow, så vil du skulle have Standard planen.
Mvh
Rasmus
Hej Rasmus
Kan du fortælle hvorfor den automatisk oversætter min tekst til engelsk. Det står på dansk i modulet hvor jeg skriver, men oversætter det alligevel til engelsk i skabelonen jeg skal sende ud.
Mvh Patrick
Kan man også lave en bestillingsformular i Mailchimp? – altså så den bliver videresendt til en af vores mail-adresser?
Hej Ralf
Det ville jeg nok ikke bruge MailChimp til.
Nu ved jeg ikke hvilket system du arbejder i, men hvis du f.eks. bruger WordPress kan jeg anbefale Contact Form 7, som du anvende til, at lave en bestillingsformular / kontaktformular.
Med venlig hilsen
Rasmus Glenvig
Hej Rasmus,
Kan du fortælle om der er en smart måde, hvor man kan sende nogle få spørgsmål ud til sin liste/tags i MailChimp? Er det muligt at oprette sine spørgsmål i gennem MailChimp?
Hej Henrik
Ja, det kan man godt, men det kræver også lidt teknisk snilde.
Du kan evt. læse mere om det her: https://mailchimp.com/help/send-a-simple-poll-or-survey-to-subscribers/
Derudover kan du altid oprette et spørgeskema hos Survey Monkey fx., hvor du linker til det i en email, som du kan sende ud til din liste :).
Mvh
Rasmus
Hej Ramus
Jeg har problemer med import af emails.
I excell laver jeg 3 kolonner: email, fornavn og efternavn og gemmer som .csv fil og tilføjer, men der laves kun 1 kolonne hvor alle tre kolonner ses i 1 kolonne og dataene står med “semicolon”. Boksen siger at kun 1 kolonne vil blive importeret.
Kan du mon forklare det?
Mh Annette
Hej Annette
Har du prøvet, at kopiere dem ind i MailChimp i stedet?
Når jeg skal importere kontakter plejer jeg altid, at kopiere dem fra et excel ark og indsætte dem. Det fungerer altid fint for mig :).
God dag og godt nytår!
Mvh
Rasmus
Hej Rasmus.
Jeg skal igang med mit nyhedsbrev! Men jeg har endnu ikke nogle modtagere ( da jeg er helt ny i det her ) Skal jeg bare oprette kampange? Jeg bliver i tvivl fordi du også nævner signup form et sted!
Jeg håber du har tid til at hjælpe mig 🙂
Med venlig hilsen Sascha.
Hej Sascha
Som udgangspunkt kan du sagtens forberede en kampagne til de kommende læsere af dit nyhedsbrev :).
Men hvis du f.eks. har en hjemmeside, så ville det være oplagt at oprette en tilmeldingsformular, så du kan få samlet en masse læsere til dit nyhedsbrev.
Med venlig hilsen
Rasmus
Hej Rasmus
Kan man oprette flere audiences i den gratis version af mailchimp? Sådan at man har en tysk audience og en dansk? Eller har du en bedre måde at styre modtagergrupper på?
fint site, med gode tips og input
Hej Margrete 🙂
Nej det kan man desværre ikke længere. Det jeg ville gøre var, enten at tagge dine læsere eller lave en gruppe, hvor du inddeler i dansk og tysk.
Tak fordi du læser med!
Mvh
Rasmus